Document toolboxDocument toolbox

DNHF - Den Nationale Henvisnings Formidling / Henvisningshotellet

v1.0.3

Hvad er DNHF?

Den Nationale Henvisnings Formidling (DNHF) er hvad der i daglig tale kaldes henvisningshotellet.

Det er en national løsning, som formidler henvisninger og bilag til sundhedsfaglige behandlere i regioner, stat, kommuner og den private sektor. Formålet er at understøtte borgerens frie valg af behandler og give sundhedspersoner (f.eks. praktiserende læger) mulighed for at sende patienter til udredning eller behandling hos andre læger (f.eks. øjenlæger).

Læs eventuelt mere om DNHF systemet her: https://services.nsi.dk/en/Services/DNHF

Hvordan bruges DNHF?

Optikeren skal udfylde øjenlægebackup-formularen (som de allerede sender gennem RetinaLyze) så godt som overhovedet muligt, og huske at tage amsler gitter, hvis relevant.

Øjenlægerne i øjenlægebackuppen (fra bl.a. fra Rigshospitalet og Glostrup) vil derefter udfylde den digitale henvisning og vedhæfte fundusfoto, hvis patienten skal henvises.

Patienten skal informeres om, at de skal fortælle den lokale sygeplejerske/øjenlæge at der er en henvisning i henvisningshotellet med alle informationer.

Kundens vurdering fra vores øjenlæger vil så være tilgængelig for den lokale øjenlæge i DNHF.

 

Kunden kan gå direkte fra optikeren til den lokale øjenlæge og oplyse sit CPR-nummer. Herefter vil øjenlægen se den nødvendige data og vurdering fra vores tilknyttede øjenlæger, så vi undgår misforståelser.

 

Optikeren skal dermed ikke gøre noget anderledes ift. den normale udfyldning af ESB-formularen (øjenlægebackup formularen), andet end at udfylde formularen så godt som muligt og informere kunden.

Begrænsninger i DNHF

Fiktive CPR. Nr. fungerer ikke

DNHF fungerer ikke med fiktive CPR.nr. (dvs. til udenlandske lønmodtagere uden dansk adresse). Det regner jeg ikke med fremkommer særlig ofte ved optikeren.

Sådanne CPR-numre er konstrueret ved at addere ”6” til 1. ciffer i fødselsdagen i henhold til vejledning fra CPR. Er man fx født den 2212XX-XXXX, bliver det således til 8212XX-XXXX.

Sygdomme som ikke kan påvises på fundus/OCT, henvises ikke

Husk også at henvisningshotellet, som udgangspunkt, ikke kan bruges til øjensygdomme/-tilstande, som ikke er påviselige på fundusfoto/OCT. Det skyldes at den modtagende øjenlæge i de fleste tilfælde vil afvise henvisningen, hvilket hverken kommer kunden/patienten eller vores fælles ry til gavn.

Det kan være:

  • Katarakt/Grå stær (i nogle tilfælde)

  • Tør AMD (hvis der ikke er noget “henvisningsværdigt” på fundusfoto i kombination med symptomer)

  • Kontaktlinsekunder med karvækst (da det ikke kan påvises på fundusfoto)

Ift. f.eks. karvækst hos kontaktlinsekunder, kan det lige nu ikke lade sig gøre at uploade spaltelampebilleder til RetinaLyze og sende videre i systemet. Potentialet for dette er ved at blive afklaret.

Typiske spørgsmål om DNHF

Kan patienten selv se sine data på sundhed.dk?

DNHF udstiller henvisningerne for borgerne på Sundhed.dk, hvor de kan se henvisningen i deres journal. Vedhæftninger (f.eks. fundusfoto) er dog ikke tilgængelige.

Hvornår slettes data fra DNHF?

DNHF er omfattet af databeskyttelseslovens, databeskyttelsesforordningens og sundhedslovens regelsæt. DNHF kan sammenlignes med et posthus, hvor data midlertidig opbevares. Data i DNHF slettes, når der ikke længere er et formål med opbevaringen jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. 

Bruger alle øjenlæger DNHF?

Systemet er gratis at bruge for alle læger med et ydernummer. Derfor forventes at langt de fleste øjenlæger bruger systemet. Konkrete tal er utilgængelige.

Need help? Get in touch with us via: https://www.retinalyze.com/contact